Turnénetværk for Voksenteater

Optagelse i Turnénetværk for Voksenteater

Personer med råderet over en scene kan søge optagelse i Turnénetværk for Voksenteater. Formålet  med Turnénetværket er at skabe en koordineret indsats, der skal styrke voksenturnéområdet og dermed give mulighed for, at nyskabende og eksperimenterende voksenturnéteater kan komme ud i hele landet. 

Teaterforeninger o.l., der har vist teaterforestillinger fra Turnénetværket kan også søge om Turnéteaternetværkets underskudsgaranti.

Nederst finder du oversigten over Turnénetværkets forestillinger i sæson 2022-23
Læs mere om Turnénetværket og om Turnénetværkets underskudsgaranti her

Hvem kan søge?
For at blive medlem af netværket skal man have råderet over en scene til præsentation af turnéforestillinger. Netværket kan således bestå af repræsentanter fra egnsteatre, små storbyteatre, åbne scener, teaterforeninger, kulturhuse m.fl.

Ansøgning
Medlemmer af Turnénetværket, der ønsker at være omfattet af underskudsdækningen, skal registrere/booke de pågældende forestillinger på www.turneteater.dk under rubrikken ”Turnénetværket”, ligesom underskudsdækning efterfølgende skal ansøges samme sted.

Formålet med ordningen
Netværkets formål er at sikre en koordineret indsats for udbredelse af nyskabende og eksperimenterende turnéteater til et voksenpublikum i hele landet.

Fold ud

Sådan vurderes en ansøgning
I vurderingen lægges der vægt på:

  • Scenekunstnerisk profil/image i lokalområdet

  • Visioner for udvikling af tilskuerantal

  • Visioner for udvikling af nye publikumsgrupper

  • Geografisk spredning

Hvem vurderer din ansøgning?
Det er Turnénetværket, der vurderer de indkomne ansøgninger og optager medlemmer i netværket.

Hvad skal ansøgningen indeholde?
Følgende bilag kan vedhæftes ansøgningen:

  • motivation for at indgå i turnénetværket

  • scenekunstnerisk profil/image i lokalområdet

  • visioner for udvikling af tilskuerantal – herunder udvikling af nye publikumsgrupper

  • geografisk spredning

  • sceneforhold

  • øvrige kompetencer som kan bidrage til netværkets arbejde

Ansøgninger, der ikke indeholder de krævede oplysninger vil ikke blive behandlet.

Når du har indsendt ansøgningen
Når du har indsendt din elektroniske ansøgning, vil du umiddelbart efter modtage en kvitteringsmail med en vedhæftet kopi af ansøgningen.

Download dokumenter