Aktuelt

11. august 2026 / Eva Friis / 156 ord / læsetid cirka 1 min.

Kulturens Analyseinstitut: SCENEKUNSTEN KOMMER LÆNGERE UD FOR FÆRRE OFFENTLIGE MIDLER

Danmarks mange teaterforeninger supplerer de lokale teatre ved at arrangere et varieret udbud af professionel turnerende scenekunst, og de frivillige arbejdende bestyrelser understøtter kultur, fællesskab og lokal udvikling med et markant bidrag til, at scenekunsten når helt ud i hvert eneste hjørne af Danmark. Dette fastslår en ny rapport fra Kulturens Analyseinstitut.

Rapportens hovedkonklusioner er:

  • Vigtig katalysator: Teaterforeningerne er hovedaktører og sikrer udbredelsen af scenekunst i 29 danske kommuner uden faste scener eller egnsteatre. 

  • Frivillig drivkraft: Det lokale engagement og frivillige arbejde bærer en stor del af det operationelle arbejde for at bringe kulturen ud til borgerne. 

  • Omkostningseffektivitet: Foreningerne skaber stor samlet kulturværdi for det omkringliggende samfund i forhold til de begrænsede offentlige midler, de modtager. 

Danmarks Teaterforeninger glæder sig over rapportens resultater, som understreger teaterforeningernes vigtige rolle som kulturaktører.

Rapporten kan hentes på Kulturens Analyseinstituts hjemmeside her

Læs iScenes uddybende artikel om rapportens konklusioner her